Spil / computerspil

Madagaskar


Beskrivelse


Platformspil. I spillet følger man 4 dyr (en løve, en zebra, en flodhest og en giraf) i en zoologisk have. Disse dyr kommer ud for et storstilet eventyr, da zebraen en dag beslutter sig til at flygte fra den zoologiske have. De strander bl.a. i Madagaskar, hvor de konfronteres med naturens barske realiteter.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

af

af

Martin Mørup

Xbox. Madagaskar er et platformspil, der er baseret på den animerede børnefilm Madagaskar. Spillet indeholder et væld af platformbaner og minispil. De finurlige karakterer fra filmen, folder sig ud på samme charmerende vis som i filmen. I starten af spillet følger man 4 dyr (en løve, en zebra, en flodhest og en giraf) i en zoologisk have. Disse dyr, der også er venner, kommer ud for noget af et eventyr, da zebraen en dag beslutter sig til at flygte fra den zoologiske have. De 3 andre venner beslutter sig til at redde zebraen tilbage til de trygge rammer i zoo og de bliver alle viklet ind i et storstilet eventyr, hvor de bl.a. strander på Madagaskar, sammen med en gruppe militante pingviner. Her konfronteres dyrene med de barske realiteter, der hersker i naturen. Undervejs skal de 4 venner igennem alskens forhindringer, hvor de bruger hver deres egenskaber til at klare prøverne: Løven er fx god til at hoppe og springe og give kraftige brøl fra sig. Minispillene og platformbanerne er varierede og er spændende at give sig i kast med. Styringen i spillet er let at lære, da man starter med en guide, hvor man langsomt lærer at styre figurerne. Humoren i spillet er et særligt kendetegn fra filmen. Den udfolder sig imellem sekvenserne, imellem de forskellige spil. Her kan man få sig et pust og et godt grin sammen med de finurlige karakterer. Dog tales der engelsk, så de mindste får nok ikke meget ud af denne del af spillet. Madagaskar er et herligt platformsspil, der udnytter stemningen og karaktererne fra filmen, på fornemmeste vis. Børn fra 8 år vil elske det og nikke genkendende til alle de spøjse figurer fra filmen. PEGI påpeger at spillet ikke er skadeligt for børn fra 3 år og opefter. Sprog: engelsk.


Bibliotekernes vurdering

d. 30. aug. 2005

af

af

Finn Christiansen

d. 30. aug. 2005

Cd-rom. Madagaskar er Dreamworks' nyeste computeranimerede spillefilm. Den har i skrivende stund dansk biografpræmiere netop i dag. Traditionen tro, udkommer filmen som computerspil samtidig med filmens biografpræmiere, og også denne gang er kvaliteten af både film og spil i top. Zebraen Marty bor i New York Zoo. På sin fødselsdag beslutter han og hans tre venner sig for at kigge lidt på storbylivet i friheden. Det bliver en ufrivillig rejse med overraskelser og forhindringer. En rejse der ender på Madagaskar! Spillet følger filmens plot slavisk. Historien er opdelt i 11 baner, hvoraf den første fungerer som træningsbane. Man skifter mellem figurerne, som ses bagfra i klassisk tredjepersonsperspektiv. Hver figur har specielle egenskaber, som skal bruges for at fuldføre banerne. Løven Alex kan brøle og dermed skræmme andre dyr og mennesker. Marty kan sparke og snige sig af sted. Flodhesten Gloria kan angribe og rulle rundt med sin store krop. Og giraffen Melman kan ligne en helikopter og lave hovedstød. Selvom fantasien nogle gange skal på overarbejde, er banerne aldrig svære at knække. De forskellige dyrs egenskaber, giver et formidabelt afvekslende gameplay. Dertil kommer en lang række minispil, som ligger gemt på banerne. Faktisk er et lille tank-spil på første bane, blandt det sjoveste i spillet overhovedet. Grafikken er flot og ligner filmens grafik meget. Figurerne ligner dog ikke helt, men til gengæld er deres stemmer meget fine og underholdende. Desværre kun på engelsk. Manualen er på dansk. Filmens målgruppen er meget bred, praktisk talt for alle aldre, hvorimod spillet primært er for børn fra 6 til 10 år. De engelske stemmer vil ikke skræmme den målgruppe væk, men vil derimod underholde forældre og ældre søskende som kigger med. PEGI: 3+.


Bibliotekernes vurdering

d. 30. aug. 2005

af

af

Hans Nielsen

d. 30. aug. 2005

Playstation 2. Festlig 3D-platformer der bygger på historien i filmen af samme navn, der er biografaktuel i efteråret 2005 i Danmark. Dyrene i en new-yorker zoo går og keder sig. De er trætte af at optræde i det samme show hver dag og savner spændingen og friheden ved at leve i naturen. Nogle snedige pingviner hjælper zebraen Marty, løven Alex, giraffen Melman og flodhesten Gloria ud i friheden, hvor det store eventyr starter. Efter mange genvordigheder ender dyrene på Madagaskar, hvor stemningen er rigtig god. Ikke mindst hos lemurerne, hvor vores venner dumper ind i et rave-party. Der spilles i elleve baner eller kapitler, som de kaldes her, og spilleren styrer på skift de forskellige hovedpersoner. Første kapitel fungerer samtidig som introduktion til spilleteknikken. Hvert af dyrene har sine egne bevægelser, angreb, brøl osv. Undervejs samles abemønter, der giver mulighed for at købe minispil i zoovenirbutikken. Disse bonusspil er for to personer, modsat hoveddelen af spillet, der er singleplayer. Den farverige og fantasifulde dyreverden har en tiltalende Disney-agtig stemning over sig. Her tales på engelsk, men det er som regel ganske indlysende, hvad spilleren skal gøre, så selv uden engelskkundskaber, vil spillet være meget brugbart. Den trykte manual med 23 sider på dansk vil være en god hjælp for mange forældre, når de skal hjælpe et barn i spillet. Aldersmæssigt vil det have stor appel til børn fra 5 år. Spillet er særdeles anbefalelsesværdigt. PEGI: 3+.


Politiken

d. 10. sep. 2005

af

af

Karsten Ifversen

d. 10. sep. 2005