Mailis

I den 2. science-fiction tegneserie om eneren Simon, bliver han part i et trekantdrama mellem den ensomtboende Mailis og hendes datter, der lokker Simon ud i mosen til "dem". "De" viser sig atvære menneskevrag, som bor på - og ødelægges af - et fejldrevet a-kraftværk, hvor katastrofen er nær. Kun Simon overlever og er klar til det afsluttende 3. bind. Skildringen af fremtiden føles ikketidsfjern, men er urealistisk i forholdet mellem "dem" og det omgivende samfund. Simons samfundskritiske holdning postuleres, men bruges i øvrigt ikke, så det er kun den spændende og medrivendehandling, der skaber historien. Tegningerne har blikfang og er en god støtte for teksten. De virker nogle steder unødigt "grumsede" og stive, og de udnytter ikke altid mediets filmiske muligheder.Hæftet er mærket "FOR VOKSNE". Det kan retfærdiggøres af problemstillingen i trilogien - samt af de ulækre menneskevrag. Ellers bruger Auclair ikke kontroversielle midler i Mailis, som alt i althenvender sig tilunge og voksne, der først og fremmest søger spænding i læsningen om et uhyggeligt fremtidsperspektiv. Det er en absolut fordel at have læst bd. 1 (Slaverne).

Læs hele vurderingen

Dette 2. album med Simon rummer historiens 3. del, som fremstår som en mere afrundet episode end de første dele. S. kommer under sin flugt til en hytte i en øde moseegn, hvor der bor tokvinder, en mor og hendes voksne datter. S. bliver på opfordring hos dem, længere end han ønsker" Han tiltrækkes af både mor og datter, men drages endelig mod moderen. Det gør datteren jaloux. Hunforsøger at drive både S. og moderen i døden ved at narre dem hen til et atomkraftværk, som bebos af en horde mutanter. Moderen dør, datteren begår selvmord og S. drager videre. Dette album er somantydet mere homogent end nr. 1. Tegninger og farvelægning er bedre; brune, røde og sorte jordfarver dominerer, og det passer fint til sumpstemning og miljø. Historien begynder og slutter med ensang, hvortil der findes noder m. becifringer! Selv om serien hører til i den bedste ende virker den med sin (pseudo)filosofiske tone på mig som lidt af en kunstnerisk distanceblænder. For unge ogvoksne.

Læs hele vurderingen