Tage Andersen fortæller om et langt og begivenhedsrigt liv som en blomsterkunstner ud over det sædvanlige. Til dem der kender Tage Andersen og alle hans markante og opsigtsvækkende kunstneriske værker.
Tage Andersen vokser op i Thy. Som helt ung har han blomsterbutik i Kjellerup og i Viborg. Men det er i København han for alvor får sit gennembrud, som en blomsterkunstner, der er inspireret af barokken og aldrig går på kompromis med kvaliteten. Butikken på Kongens Nytorv bliver et tilløbsstykke uden lige og tiltrækker et stort publikum. Sideløbende med butikken udstiller Tage Andersen sin blomsterkunst på separate udstillinger og arbejder også med scenografi, ballet og teater. Bogen bygger på interviews med Tage Andersen, hans venner og mennesker tæt på ham.
Der er fokus på Tage Andersens karriere og liv som kunstner. Knapt så meget fokus er der på privatmennesket Tage Andersen. Og med den højstemte og til tider eventyragtige tone er bogen nærmest et hyldestskrift til Tage Andersen og hans store ego. Journalist Elisabeth Saugmann lægger ikke fingrene imellem, når hun beskriver, hvor fantastisk Tage Andersen og hans blomsterkunst er. Men læseværdig biografi om et menneske, der er gået ad nye og egne kunstneriske stier.
Blomsterkunstner Erik Bering har også fortalt om sit liv i Et liv med blomster og en smule ukrudtTage Andersen II. Tage Andersen har selv skrevet om sin blomsterkunst i flere bøger. F.eks. i den store og flotte Tage Andersen II fra 1998Blomsterkunstner Erik Bering har også fortalt om sit liv i Et liv med blomster og en smule ukrudt. Tage Andersen har selv skrevet om sin blomsterkunst i flere bøger. F.eks. i den store og flotte fra 1998.