Bøger / faglitteratur / biografier

Manden med terningerne : en danskers beretning om syv måneder i Irans mest berygtede fængsel


Beskrivelse


Den 27-årige dansker Thomas Kjems vil udforske andre kulturer og formidle det via YouTube. Det får fatale konsekvenser, da han i 2022 bliver tilbageholdt af det iranske styre, mistænkt for spionage. For interesserede i Iran og for læsere af gribende fortællinger fra den virkelige verden.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. dec. 2024

af

af

Kirstine Louise Grøngaard

d. 13. dec. 2024

Den 27-årige dansker Thomas Kjems vil udforske andre kulturer og formidle det via YouTube. Det får fatale konsekvenser, da han i 2022 bliver tilbageholdt af det iranske styre, mistænkt for spionage. For interesserede i Iran og for læsere af gribende fortællinger fra den virkelige verden.

På trods af uroligheder i Iran og en masse nyhedshistorier om anholdelser og sigtelser mod både iranere og udlændinge, rejser nordjyske Thomas Kjems ind i Iran sidst i oktober 2022. Alt går godt, han nyder gæstfriheden og det smukke land. Men om morgenen d. 1. november 2022 ankommer 6-7 mænd til hans hotel. De konfiskerer hans ejendele og tager ham med til Evin, Irans mest berygtede fængsel. Her tilbringer Thomas de næste 7 måneder i uvished, både over hvad han er tilbageholdt for, og hvordan og hvornår han kommer ud igen. Bogen er fortalt kronologisk og stykket sammen af Thomas' hukommelse samt samtaler med hans søster og forældre og uddrag af morens dagbogsnotater. Efterordet er en oversigt over nogle af de sanktioner, som Iran indenfor de sidste par år har foretaget mod udenlandske statsborgere i Iran samt overfald på udlændinge og iranere i udlandet, som er gået mod styret i Iran.

En bog om noget af det værste et menneske kan blive udsat for, nemlig uvished. Det er en gribende fortælling om syv måneder for Thomas i fængsel og om hans forældre og søsters hverdag i Danmark. Efterordet er særligt kraftfuldt.

Hvid tortur er også en beretning fra Evin-fængslet i Iran.


Berlingske tidende

d. 23. nov. 2024

af

af

Dan H. Andersen

d. 23. nov. 2024


Weekendavisen

d. 7. mar. 2025

af

af

Mette Rodgers

d. 7. mar. 2025