Bøger / skønlitteratur / roman

Metamorfoser


Beskrivelse


I heksameter-versemål fortæller Ovid ca. 250 forvandlingsfabler fra den græske-romerske mytologi om guder, helte og mennesker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. okt. 2012

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 4. okt. 2012

Oplagt for de af bibliotekets læsere, som gerne lader sig sprogligt udfordre, og derfor kunne man eksempelvis placere denne "billigudgave" af Ovids metamorfoser blandt lyrikken, for med opstillingen i 88.2 falder man jo næppe over den bog til daglig.

Med Otto Steen Dues mageløse oversættelser af fx Odysséen, Iliaden og her Ovids metamorfoser har al litteraturs urfjeld gennemgået - ja, en forvandling, som gør disse historier levende på ny. Mage til sproglig opfindsomhed, snurrighed og humor skal vi virkelig lede længe efter, og det er en fantastisk gave, at vi nåede at få så mange oversættelser fra Otto Steen Dues arbejdsomme hånd. Denne andenudgave adskiller sig fra førsteudgaven fra 2005 alene ved størrelsen, for den er cirka en cm mindre i højden. Udstyr og opsætning er i øvrigt identisk, og det samme gør sig gældende for de smukke og enkle raderinger af Picasso, der illustrerer bogen. Register, noter og indledning skal dog fortsat findes i Ledsager til Ovids metamorfoser fra 2005.

Otto Steen Dues Ovids metamorfoser afløser hans egen første oversættelse fra 1989, der blev udsendt under titlen Ovids forvandlinger. Har biblioteket fortsat den, er Ovid stadig i gode hænder, men den nye udgave vinder med Picasso-raderingerne.

Den smukke "billigudgave" af Ovids metamorfoser kan give biblioteket anledning til at overveje suppleringer og en placering af et eksemplar af bogen på lyrikhylden.