"At have balance indeni har givet mere balance omkring mig". En personlig beretning om at håndtere traumer ved hjælp af forskellige psykoterapeutiske metoder, især IFS - Internal Family Systems. Vil interessere læsere der er nysgerrige på denne terapiform.
Forfatteren har siden barndommen oplevet traumer i form af svigt, vold og seksuelle overgreb, og dette har sat store præg på hendes liv i form af selvskade og selvmordstanker. I sit behandlingsforløb har hun oplevet både fejlbehandling og overgreb. Hun møder terapimetoden IFS, som går ud på at identificere dele af psyken som selvstændige underpersonligheder. I bogen beskriver hun processen og gennemgår de mange "personer", fx pleaseren Pernille, kritikeren Kristian og glæden Georg. Alle har de en funktion i at hjælpe hende til at komme nærmere sig selv. Til slut nævnes også kropsterapi, EFT tapping (emotionel frihedsteknik) og tre eksempler på Lucide Drømme. Der rundes af med et afsnit henvendt til fagpersoner, hvor der opfordres til at se på de indre dele, når man arbejder indenfor rammen af traumebevidst tilgang.
En detaljeret og velbeskrevet gennemgang af en terapiform, der ikke er så kendt i Danmark. Sproget er snakkende og personligt (uden at blive privat), og teksten brydes af forfatterens egne tegninger samt samtaler skrevet i interviewform.
Læs også forfatterens erindringer OrangeusynligSkab varig forandring med EFT. På dansk findes ikke andet om IFS, men om EFT tapping findes Skab varig forandring med EFTLæs også forfatterens erindringer Orangeusynlig. På dansk findes ikke andet om IFS, men om EFT tapping findes .