Gedigne retter fra alverdens forskellige køkkener, lavet fra bunden og tilsat anekdoter fra James Prices liv med mad. Særligt til dig, der gerne koger din egen fond, og i det hele taget har respekt for råvarer og nyder et veltillavet måltid.
Under corona-nedlukningerne gik James Price i luften med sin egen YouTube-kanal, og det var kommentarsporet her, der fik ham til at skrive "Mine livretter". Bogen er inddelt i kapitler som "Pasta & Ris" og "Fra Mormorkøkkenet". De fleste opskrifter er til 4-6 personer og udover ingrediensliste, introduceres alle retter med en kort tekst om fx dens herkomst, herefter følger en detaljeret vejledning. Du kan få brug for forskellige kødudskæringer som oksehale, brisler og nyretapper samt særlige ingredienser som liquid smoke, krabbekløer og thaibasilikum. Der er ingen illustrationer af retterne, men Jens Hage har tegnet til JPs små anekdoter. Bagest register.
En malende beskrivelse af barndommens dåseravioli og en virkelig komisk episode fra en Michelin-restaurant i 1980ernes Frankrig, er med til at gøre bogen stemningsfuld. Vær forberedt på tidskrævende retter, men JPs kyndige vejledning skal nok få dig i mål.
Brødrene Price har udgivet adskillige kogebøger, bl.a.: Spise med PriceBrdr. Price med opskrifter fra de populære tv-programmer og Brdr. Price med opskrifter fra deres restauranterBrødrene Price har udgivet adskillige kogebøger, bl.a.: Spise med Price med opskrifter fra de populære tv-programmer og med opskrifter fra deres restauranter.