Bosse og Vilde er venner. De elsker at lege i en forladt have fyldt med masser af træer og fugle. En dag opdager de en ruin med en skjult kælder. Højlæsning fra 5 år.
Højtlæsningsbog om pigen Vilde og drengen Bosse, der er bedste venner. Da de opdager en forladt mølle, der ligger i en gammel tilgroet have, bliver det deres nye yndlingssted at gå på opdagelse i. Begge elsker naturen, træerne og fuglenes sang, og det er skønt at kunne bade i mølleåen eller overnatte i telt mellem alle træerne. En dag opdager de et skjult kælderrum, der indeholder skjulte skatte, i den gamle mølle. Heldigvis kan de få hjælp af den lokale arkivar, så tingene kan komme på museum. Undervejs er farvede illustrationer, og der er indsat spredte QR-koder, der giver fakta-oplysninger om naturen. Forfatteren er ikke kendt fra andre bøger.
Sød lille fortælling om to venner, der elsker at lege i naturen. Bogen har fokus på naturen, fuglenes stemmer og skovens farver. Spændingen kommer langsomt snigende i takt med, at de to venner opdager en skjult kælder. Rigtig farlig bliver det aldrig, og fortællingen er nok mest en hyggelig naturfortælling om børn og leg. De douce-farvede tegninger supplerer på udmærket vis denne stemning.
Kan delvis sammenlignes med De uovervindelige - uhyret fra BrombærskovenGilpus - stjerneskud & nye eventyr i Forevigtskoven og Gilpus - stjerneskud & nye eventyr i Forevigtskoven, der også er om naturoplevelser og teltturKan delvis sammenlignes med De uovervindelige - uhyret fra Brombærskoven og , der også er om naturoplevelser og telttur.