"På Mørket beviser Vansind, at de er konger - og dronninger - af folkmetal-genren! Det er sjældent, at man får noget så helstøbt, gennemarbejdet og autentisk at høre, så der er ingen tvivl om, at de seks musikere har brugt tiden siden deres debut-ep fra 2021 optimalt. Jeg giver hermed mine allervarmeste anbefalinger og opfordrer til, at man går ud og køber den fysiske udgave af albummet! Hop ned i langskibet, og ro straks afsted til den nærmeste pladebutik!".