Bøger / faglitteratur til børn

Musik i Danmark


Beskrivelse


Om musikken i Danmark gennem 1000 år. Fra folkeviser og klassisk musik til jazz, rock og hip hop.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2018

af

af

Inge Lykke

d. 10. okt. 2018

Der har været musik lige så længe, der har været mennesker. Verdens ældste musikinstrument er fundet i Tyskland. Det er en fløjte, som er 35000 år gammel. Den ældste danske melodi, vi kender i dag, er fra 1200-tallet. Teksten er skrevet med runer. Til børn fra 10-12 år.

I middelalderen optrådte gøglere og musikanter på byens torv. De sang folkeviser. Det er sange, som fortæller en historie. I kirker og klostre blev der sunget salmer på latin. Man spillede på fløjte, trommer og lut. Verdens ældste orkester er dansk. Det er "Det kongelige Kapel". Det blev oprettet i 1448, og det spiller den dag i dag. Der har fx været perioder med renæssancemusik og barokmusik. En af Danmarks største komponister er Carl Nielsen. Han har komponeret klassisk musik, men han har også skrevet "Jeg ved en lærkerede". I 1983 udgav Kim Larsen "Midt om natten". Det album blev solgt i 650.000 eksemplarer. Illustrationerne er en blanding af store og små sort/hvid- og farvefotos. Der er 16 QR-koder til udvalgte musikstykker.

Der bliver trukket en fin tråd op igennem musikkens historie. Det er godt QR-koderne er sat ind, så man har mulighed for at lytte til de mange forskellige slags musik. Det hjælper læseren rigtig godt på vej.

Andre bøger om musik er fx MGPHistorien om musik i serien "Faktisk". En lidt gammel bog om musikhistorie for børn er Historien om musikAndre bøger om musik er fx MGP i serien "Faktisk". En lidt gammel bog om musikhistorie for børn er .