Spil / computerspil

MySims - agents

Del af MySims

Beskrivelse


Actionspil. Den helt ufatteligt onde superskurk Morcubus har noget i gære. Han må stoppes inden han ødelægger Sims-byen. Og det er din opgave at stoppe ham! Så selvom du er en dygtig amatør-agent, og får flere og flere seje agent-gadgets under frakken, så får du nok at se til i din kamp mod Morcubus. Du skal hyre agent-hjælpere undervejs og sammensætte det bedste team til at finde sporene og løse gåderne, som kan føre dig til Morcubus.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2009

af

af

Finn Christiansen

d. 15. okt. 2009

Wii, Nintendo DS. Et nuttet agentspil i "MySims"-serien fra EA. Børneagenterne har børneappeal, men det er et krav at kunne læse. Wii-versionen har dansk tekst, hvilket gør spillet anvendeligt for børn fra 9 år. DS-versionen er på engelsk og dermed ligger alderskravet 2-3 år højere. Sværhedsgraden i wii-versionen er ramt perfekt, hvorimod DS-versionen er så plaget af upræcis styring, at sværhedsgraden ufrivilligt er for høj. PEGI: 3+.

I DS-versionen skal man som medlem af et agentbureau hjælpe byens borgmester. En mystisk tyv er på jagt efter en ældgammel skat. Ved hjælp af forskellige agent-gadgets, skal man finde spor og løse gåder - i praksis simple minispil - og til sidst afsløre tyven. Undervejs skal man træne agent-skills i 10 forskellige minispil. Handlingen og MySims-miljøet fungerer fint, men styringen er som nævnt så frustrerende, at man hurtigt mister lysten. I wii-versionen starter man som amatør-agent, og skal arbejde sig op fra de helt små sager, til det store opgør mod superskurken Morcubus. Blandingen af peg-og-klik, puzzle, action og karakterudvikling er ekstremt vellykket og giver udfordringer til unge og voksne spillere også. Grafisk er begge versioner ganske fine. Wii-versionen er for én spiller. Fire DS'er kan derimod spille sammen.

Af de forskellige "MySims"-spil til wii er denne den absolut bedste. DS-versionen kandiderer desværre til den ringeste. Det originale "MySims" fra 2007 er langt bedre til DS.

DS-versionen får tommelfingeren nedad og bør undgås - wii-versionen får to styk opad og en gevaldig anbefaling med på vejen.