Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Mystik på Talmuseet : en krimi for talmodige børn


Beskrivelse


På Talmuseet i Talkøbing er der store problemer. En tyv er brudt ind og har stjålet tallet 0. Hvem kan tyven være? Hvorfor vil nogen stjæle 0? Og vil det være muligt at finde og befri 0 igen? Lærerigt tal-mysterium til højtlæsning og samtale med børn mellem 5 og 9 år.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2024

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 5. apr. 2024

På Talmuseet i Talkøbing er der store problemer. En tyv er brudt ind og har stjålet tallet 0. Hvem kan tyven være? Hvorfor vil nogen stjæle 0? Og vil det være muligt at finde og befri 0 igen? Lærerigt tal-mysterium til højtlæsning og samtale med børn mellem 5 og 9 år.

Alt ånder fred og idyl i Talkøbing. Talflov og Ciffersen passer sammen Talmuseet uvidende om, at om natten bliver tallene levende. En nat bliver tallene vækket, da en tyv har stjålet deres ven, tallet 0. Tallene må derfor sammen løse mysteriet om det forsvundne 0. Et mysterium som lærer læseren om tal og matematiske begreber.

Det er en sød historie, som samtidig er en anderledes vej ind i tallenes og matematikkens univers. En bog som måske kan hjælpe børn, der ikke er vilde med matematik til at blive tal-modige. Det er samtidig en bog, som ikke blot kræver oplæsning, men også samtale med en voksen, da matematikken ikke er helt let at forstå for børn. Humoren i bogen er god, og der leges meget med ord og ords betydning.

Der findes ikke så mange andre historier om tallenes univers for børn. En mulighed er dog titlen Historien om tallene.


Matematik

Årg. 52, nr. 2 (2024)

af

Årg. 52, nr. 2 (2024)