Få konkrete idéer og inspiration til simple kostumer, der kreeres af aflagt eller genbrugstøj. Det er en fordel at kunne betjene en symaskine men alle, der er vilde med udklædning og har gå-på-mod kan være med.
Bogen indledes med tips, som bl.a. lærer dig at hacke gammelt tøj ved at klippe det op og bruge som skabelon. Du får en liste over ting som sygrej, elastik og pudefyld, som er gode at have ved hånden samt simple syteknikker. I bogens næste afsnit præsenteres og forklares trin-for-trin de basismodeller, fx solnederdel og leggings, som kostumerne tager udgangspunkt i. I de 24 opskrifter er kostumernes dele illustreret, du får en oversigt over hvor mange dele, der skal klippes, cirka-mål på stoffet og hvordan dette fx kan foldes før klip, samt henvisning til basismodellens syvejledning og foto af færdigt kostume. Du kan blive alt fra Snehvide til Scary Spice.
"Nem cosplay"'s ambition om at gøre kostumesyning til en leg lykkes godt, selvom nogle kostumer er lige lovligt simple. Måtte man have lyst til at ligne en anden figur, kan man vha lidt fantasi bruge bogens enkle teknikker til sit eget projekt. Fint at blive mindet om at vende ret mod ret før man syr, og i øvrigt fedt at vise Barbie-kostumet på en mand.
Flere genbrugs-syprojekter med Karoline Dahrling Hughes i: Fra seng til tøjKostumeværkstedet. Kostumeværkstedet er genial i forhold til kostumer til børnFlere genbrugs-syprojekter med Karoline Dahrling Hughes i: Fra seng til tøj. er genial i forhold til kostumer til børn.