En undersøgelse af menneskehedens evne til at opbygge komplekse netværk af idéer til at forme virkeligheden - på godt og ondt. Men hvad betyder det, når vores netværkskultur bliver dannet af AI? Vil vi kunne skelne mellem sandt og falsk? Til fremtidsskeptiske, men håbefulde læsere, med interesse for kulturhistorie.
Vi har navngivet os selv Homo sapiens, det vise menneske, men hvis vi er så vise, hvorfor står vi så på randen af økologisk og teknologisk kollaps? For forstå den tid vi lever i, må vi, ifølge den israelske historiker Yuval Noah Harari, kende vores fortid. Menneskeheden har nemlig til alle tider skabt magtstrukturer gennem samarbejdsnetværk, som ofte opbygges og vedligeholdes ved at sprede fantasier, fiktioner og illusioner. I det 21. århundrede kan AI udnyttes til at skabe nye netværk af bedrag, så subtilt og uigennemskueligt, at det kan hindre fremtidige generationer i at afsløre dets løgne. Harari undersøger vores opfattelse af sandhed, magt, populisme, mytologier og informationsnetværk fra oldtiden til i dag, med et kig ind i fremtiden.
Harari er en fantastisk underholdende formidler, som nogle gange kan virke helt apokalyptisk i sine forudanelser. Heldigvis er han ikke udelukkende fatalistisk i sine analyser. Han ser ikke teknologien som noget forudbestemt og mener at vi, med informerede valg, stadig kan undgå de værste konsekvenser.
Lena Lindgrens EkkoAI epoken og Anders Bæks AI epoken vil helt sikkert fornøje (og skræmme) samme læsereLena Lindgrens Ekko og Anders Bæks vil helt sikkert fornøje (og skræmme) samme læsere.