Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Opdag med mig - vinter


Beskrivelse


Opdag vinteren med Børnebanden, når Olivia tager dig med ud i vintervejret for fx at fange snefnug, lave sneengle, kælke og fodre fugle. Sød papbog for børn fra 1-3 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juni 2024

af

af

Marianne Agger

d. 21. juni 2024

Opdag vinteren med Børnebanden, når Olivia tager dig med ud i vintervejret for fx at fange snefnug, lave sneengle, kælke og fodre fugle. Sød papbog for børn fra 1-3 år.

To nye bøger om Børnebanden, der består af de fire venner Arthur, Louis, Olivia og Emma, der altid er klædt ud i dyredragter. I "Opdag med mig - vinter" er det Olivia, der viser, hvad man kan lave udenfor om vinteren. Først skal Olivia have halstørklæde og vanter på, og så går hun ud og fanger snefnug med tungen, bygger snemand, kælker, laver isbobler og en sneengel og fodrer fuglene, inden det er tid til varm kakao indenfor. I "Opdag med mig - mine køretøjer" viser Arthur sine køretøjer frem. Han har en bil, ambulance, bulldozer, politibil, brandbil, traktor, fejemaskine og racerbil, der alle kan bruges til noget forskelligt. I begge bøger er barnet fortælleren, der direkte henvender sig til læseren og stiller interaktive spørgsmål på hvert opslag. Serien "Opdag med mig" består af flere bøger, bl.a. Opdag med mig - dyr omkring os.

Virkelig søde og sjove bøger for de mindste med skønne, glade tegninger og en tekst, der henvender sig til læseren og er let at forstå. Man kan sagtens forestille sig, at spørgsmålene, som børnene stiller læseren, kan danne grobund for en snak eller en leg undervejs eller efter læsningen.

Udover de andre bøger i serien, kan man sammenligne bøgerne med fx Liva og Louis - det er vinter!Emil elsker biler og Emil elsker bilerUdover de andre bøger i serien, kan man sammenligne bøgerne med fx Liva og Louis - det er vinter! og .