Fortrinlig kogebog af forfatter- og restauratørparret Kaltoft og Alsbo for interesserede i italiensk mad med ny inspiration.
Opbygning og stil er lig forgængeren Osteria 16 80 opskrifter fordelt med mange antipasti, et lille afsnit med polenta, en afdeling med pastaretter, en med risotto, en med secondo ("hovedretter") og et dessertafsnit. Opskrifterne er placeret på venstresiderne med fotos af de delikat færdiganrettede retter på højresiderne samt stemningsbilleder og enkelte tilberedningsmetoder på hele opslag. Alsbos maritime malerier fungerer som et selvstændigt kunstnerisk lag. Registeret er opdelt efter råvaren/hovedingrediensen på italiensk og dansk og har derfor flere henvisninger.
Appetizere af enhver slags er populære og fungerer her som småretter med en blanding af velkendte råvarer i nye kombinationer med gode bud på rene grøntsagstilberedninger som grillet/marineret radicchio med crostini og en mere fyldig med karljohan svampe og burrata. Der er også gode bud på anvendelse af kyllingelever og fisk, som man forsømmer herhjemme. Ellers spænder retterne fra enkle klassikere som pasta med olie og hvidløg til de vildere med hummer og østers. Opskrifterne er overskuelige, gode, lidt anderledes og kan laves af den let øvede amatør. Madbillederne er meget appetitlige og viser, hvordan retterne anrettes lækkert.
Andre gode italienske kogebøger er Hos FischerModerne italienske retter og Moderne italienske retterAndre gode italienske kogebøger er Hos Fischer og .