lorem ipsum dolor sit amet ...
Tidsskrift
På baggrund af et antropologisk feltarbejde i to parcelhuskvarterer i Høje Taastrup og Allerød, beskriver rapporten, hvordan parcelhusbeboere overvejer og vælger boform, kvarter og hus, samt hvordan de etablerer sociale relationer med kvarterets øvrige beboere. Om end det er vigtigt for familierne at udtrykke deres individuelle stil gennem boligen, ligner husene i høj grad hinanden. Den Bourdieu-inspirerede analyse forklarer dette paradoks med det forhold, at den signalerede identitet kun kan påskønnes, bekræftes og anerkendes af andre, hvis de har en lignende position i det sociale rum og dermed en harmonerende smag. Et sådant ligesind findes især mellem parcelhusenes småbørnsfamilier, som også har den største interesse i - og lethed ved - at indgå i sociale relationer med hinanden, mens kvarternes voksenbørnsfamilier og seniorer i højere grad står uden for fællesskabet. Den fysiske tilgængelighed er endvidere en grundlæggende forudsætning for etableringen af sociale relationer, men her er de grønne fællesarealer overraskende nok mindre velegnede end forhaverne og de små stikveje, hvor beboerne kan møde hinanden over daglige gøremål. Dette hænger imidlertid sammen med, at fællesarealerne er uden bænke og uegnede til at udgøre et neutralt mødested, hvor beboerne kan mødes og vurdere om de andre beboere har samme opfattelse af sociale relationer som dem selv, før de inviterer dem længere ind i den private sfære, som hjemmet eller baghaven udgør. Centralt for det sociale samvær er nemlig muligheden for at trække sig tilbage og skabe distance uden at virke afvisende.
