Tag med Børnebanden på byggepladsen og kig på de mange store maskiner. Fin billedbog til 3-6-årige, der er vilde med maskiner.
De fire børn Arthur, Emma, Louis og Oliva, som tilsammen er Børnebanden, mødes i sandkassen og beslutter sig for at lege byggeplads med alle maskinerne. På de næste sider bliver de forskellige maskiner på byggepladsen præsenteret og beskrevet med deres funktion fx en dumper, betonkanon, gaffeltruck og en gravko. På alle opslagene har Duen Didrik gemt sig og der er også andre små opgaver fx tælleopgaver på opslagene. Bogen er en del af serien "Børnebanden" og i samme serie er I byen!, der handler om køretøjer i byen.
En fin bog om maskinerne på byggepladsen, her er meget at snakke om. Den enkelte maskine bliver ledsaget af en beskrivelse og fremhævede ord, til at snakke om. Der er også små opgaver på siden, og børnene har tydelige reaktioner på maskinerne, så der er rigtigt meget at snakke om. Illustrationerne ligner de andre bøger om Børnebanden, de er søde, holdt i lyse fine farver og nemme at aflæse.
Hvad sker der - på byggepladsenGravemaskiner, lastbiler og kraner og Gravemaskiner, lastbiler og kraner er andre bøger for aldersgruppen om maskiner på byggepladsenHvad sker der - på byggepladsen og er andre bøger for aldersgruppen om maskiner på byggepladsen.