Canadisk billedbog i farver. Forf. og illustrator ikke i B-katalog. Handlingen udspiller sig i en eskimoisk landsby i det nordlige Canada, hvor beboerne går på muslinge-"fiskeri" på havetsbund. D.v.s., at de går ned i de huler og grotter, der opstår under havisen, når tidevandet trækker sig tilbage, og skraver muslinger af havbunden. Historien handler om pigen Eva, der for førstegang skal alene ned under isen, mens moderen venter ved vågen. Indholdsmæssigt er fortællingen en hverdagshistorie med nogle fantastiske kulisser. Bogens farver er ikke, som man skulle tro, hvideog blålige is- og sne-farver, men gule, violette, røde og blå i en ekspressionistisk, næsten grel farveholdning, der også genspejles i en del af billedkompositionen. Billederne er naturalistiskeakvareller, hvor personernes meget naturtro ansigter ofte er i centrum, og hvor sne- og isflader er lavet af små farvede prikker, der danner brogede flader. Det er en meget flot og smuk billedbogfortalt i et letflydendefortællende sprog med en vis spændingseffekt mod slutningen, hvor Eva skal nå op før tidevandet. Bogen er for de ældste billedbogslæsere fra ca. 5 år, men også i høj gradbilledmæssigt set for voksne.