"Det er Chris' mest ambitiøse album til dato, der både trækker på hypnotiske 90er-agtige triphopbeats, længselsfuld synthpop, spoken word og støjende Pink Floydagtige lydflader ... Der er en grundlæggende omsorgsfuldhed over alle numrene. På den måde er dette ikke bare et album om Chris' egen sorgproces, men også en udgivelse til alle dem, der har mistet en, de elsker".