Patriarkens efterår

Som García Márquez' hovedværk Hundrede års ensomhed (69.47.40) er hans nye værk præget af en overvældende detailrigdom og sprudlende vitalitet; men forfaldstemaet og ondskaben er her endnustærkere fremtrædende. Overnaturlige hændelser indgår også her med største selvfølgelighed i beretningen, og atmosfæren i forf.'s tid- og stedløse sump-hede rædselsunivers er nærmest suggestivtfremstillet med det grotesk-depraverede som det fremherskende element. - Udgangspunktet er den mangeårige despots makabre død i en ubestemmelig alder mellem 107 og 232 år. Hvem er han, og er hanfor alvor død? (Mange år forinden blev han jo fundet "død" under lignende omstændigheder, og hans "fuldendte dobbeltgænger" kendetegnes ved en nærmest legendarisk overlevelsesevne). Tyrannens mor,en bizar fuglehandlerske, der siden ophøjes til helgen, spiller også en væsentlig rolle i fortællingen, som uden at der på noget tidspunkt kan tales om spekulation, ikke sparer på grusomme ogmakabre detaljer. - Etvanskeligt, men centralt værk, en fremragende (og veloversat) studie i et halvt mytisk offer for "magtudøvelsens ensomme last", et portræt af en, som var fordømt til kun atkende livets vrangside og først for sent erkendte, at kun ved at blive del af livets store illusionsfyldte. tæppe får dette værdi.

Læs hele vurderingen