Forf. påviser at pendulet kan være et kontaktmiddel til det ubevidste. Hun fraskriver sig selv alle okkulte evner og søger kun praktiske svar på de spørgsmål, hun på patienters og egne vegnestiller via pendulet. Hovedsagelig pendulerer hun over fødevarer, men anvender også metoden til diagnosticering. L.A. gør rede for, at pendulering kræver tid og koncentration. Det er ikke nogenselskabsleg og bør ikke anvendes som udstilling af egen formåen. Forf. har med bogen her nok engang demonstreret sin venlige, positive livsindstilling, der søger at optage mangfoldigheden afhelsefremmende og helbredende metoder inden for naturlægespektret. Litterært er mangelen på emneafgrænsning imidlertid ikke heldig. Bogen bliver rodet og forvirrende. Der citeres rigt fra bøger,forf. har læst og citaterne er vanskelige at udrede fra det L.A. selv mener. Der relateres til bl.a. 2 værker om pendulering: Katarina Holm: Min vej til pendulet (1945, 1975) og Georg Talmer: Mineerfaringer med pendulet, 1966.Sidstnævnte er efter mit skøn den bedste på dansk foreliggende bog om emnet, men findes næppe i vore biblioteker. Trods ovenstående indvendinger kan bogen heranskaffes. Emnet er sparsomt dækket inden for biblioteksregi og L.A. har sit hengivne publikum.