Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger

Perlejuletid


Beskrivelse


Lav et flot julelandskab af hamaperler sammen med hele familien. Hyggelig bog for ca. 6 år og op.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 2023

af

af

Julie Arndrup

d. 27. okt. 2023

Lav et flot julelandskab af hamaperler sammen med hele familien. Hyggelig bog for ca. 6 år og op.

Pynt op til jul med et julelandskab du selv kan lave af hamaperler. I denne bog er mønstre og vejledninger til 16 forskellige elementer, som sagtens kan bruges hver for sig, men som også kan samles til et stort julelandskab. Lav fx isbjørne, grantræer, julerækkehuse, forskellige nisser, julemanden i flere udgaver og juletræ med pynt og gaver. Flere af dekorationerne er ret store, der angives hvor mange plader man skal bruge samlet for at kunne lave dem. Hvert mønster kommer også med farvekoder, så man kan skaffe de rigtige perler inden man går i gang. Og der er diagrammer, hvor man kan se hvordan de enkelte perler skal placeres. Der ud over er der en strygevejledning og en vejledning i, hvordan du kan dekorere din pynt med ekstra glimmer.

Forfatteren har skabt sig noget af et navn indenfor perlepynt og denne bog skuffer ikke. Mønstrene er nok store, men de er ikke komplicerede, og er man flere i familien der vil hygge sig sammen, er dette en god aktivitet. Pga størrelsen er det nok ikke mønstre til de mindste og mest utålmodige fingre. Bogens illustrationer er flotte og giver et godt overblik over, hvilket resultat man kan forvente.

Vi har før fået Mine første juleperlerierPerlejul der egner sig godt til begyndere, og vil man jule mere er der også PerlejulVi har før fået Mine første juleperlerier der egner sig godt til begyndere, og vil man jule mere er der også .