Musik / pop

Phase


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. mar. 2016

af

af

Thomas Tiedje

d. 14. mar. 2016

Den unge Jack Garratt spås en stor fremtid på popscenen efter han både vandt en Brit Award sidste år og BBC's talentpris "Sound of 2016". Ikke mindst i kraft at det elektroniske, hjemmegjorte rytmespor er den 24-årige rødtop blevet sammenlignet med James Blake, men samme originalitet og følsomhed rummer Garratt ikke. Snarere er der noget ærkebritisk singer/songwriter over Garrett, som en Ed Sheeran eller Sam Smith, selv om "Phase" er en sprød og afvekslende affære.


Gaffa [online]

d. 17. feb. 2016

af

af

Rosa Louise Stilgren

d. 17. feb. 2016

"Fremadstormende Jack Garratt debuterer med et eklektisk lydunivers, der fremlægger sig som farverige møder mellem enkelt råmateriale og buldrende elektronik. På den ene side holder den britiske sanger følelserne uden på tøjet i sentimentale singer-songwriter-ballader og på den anden side holder han tempoet højt med robotagtige effekter og housebeats".


Jyllands-posten

d. 26. feb. 2016

af

af

Peter Schollert

d. 26. feb. 2016

"Jack Garratt virker (...) som en teenagenørd, der er mere optaget af at lege med elektroniske effekter end at fremstå som en langtidsholdbar sanger. Det kan ændre sig med tiden, da han har en hel del vokale kræfter. Lige nu virker han især som - endnu - en talentfuld musiker, der med skiftende held forener elektronisk musik med både dansebeats og en gammeldags singersongwriter-stil. Med sine elektroniske ambitioner kan han minde om ambitiøse James Blake uden dog at kunne matche kollegaens visioner".