Veninderne Samin og Cecilie har besluttet sig for at bryde ind i Volden, der omgiver Christianshavn i København. Her vil de undersøge om de uhyggelige fortællinger, der omgærder det gamle befæstningsanlæg, taler sandt. Kan læses af modige børn fra 10-12 år.
I skolen har Samin og Cecilie hørt skrøner om, hvordan man i gamle dage ofrede børn, i forbindelse med opførelsen af nye bygninger. Fra familiens gartner er Cecilie desuden blevet fortalt spøgelsesfortællinger, der involverer natlig barnegråd fra Volden. Med taskerne fulde af proviant og udstyr drager pigerne afsted på spøgelsesjagt, men hvad der starter ud som en spændende, hemmelig mission bliver snart til et sandt mareridt. Der er er onde kræfter på spil under de gamle sten, og da pigerne farer vildt i de labyrintiske, underjordiske gange, er gode råd dyre. Måske får den gamle bygning endnu et par sjæle at vogte over? Baseret på H.C. Andersens "Fra et vindue i Vartou", som man blandt andet kan finde i Samlede Eventyr og HistorierSamlede eventyr og historier.
Spændende spøgelsesfortælling, der tager afsæt i et stykke dansk historie. Bogen er velskrevet og teksten ledsages af dystre, sort-hvide illustrationer, der understreger den uhyggelige stemning fint. Der er et par skift i synsvinklen undervejs, som ikke glider helt let, og kan virke en smule forvirrende. Afslutningsvis lægges der op til flere bøger om om Cecilie og Samin.
I Maskernes hus venter endnu en hårrejsende spøgelsesfortælling.