Især en bog til unge piger og kvinder, både med og uden kræft.
Sophie Van Der Stap fortæller om, da hun som 21-årig får konstateret en sjælden type kræft. Hun går fra at være en festglad studerende til at skulle håndtere kemoterapi og hårtab. Hun lader sig ikke knække af modgangen. For at skjule sit skaldede hoved køber hun ni parykker og dermed siger hun også goddag til ni nye sider af sig selv. Pigen med de ni parykker viser en ung kvindes måde at bearbejde et sygdomsforløb på, men det er lige så meget en beskrivelse af, hvordan det lykkes hende at bevare sin kvindelighed under sygdommen. Bogen er letlæst og fængende.
Pigen med de ni parykker kan sammenlignes med andre selvbiografier med kræft i fokus. Sophie Van Der Stap fortæller selv, hvordan hun fandt inspiration i Lance Armstrongs biografi Det handler ikke om cyklen : min vej tilbage til livet.
En fængende biografi om en ung kvinde der går fra at være festglad studerende til kræftpatient. Pigen med de ni parykker viser, hvordan en ung single kvinde stadig kan formå at være kvindelig under et sygdomsforløb. Sophie Van Der Stap viser humor og livsglæde, og denne bog skal nok virke som inspiration, ikke blot for andre kræftramte.