Det er juleaften, og i et lille hus i Vinkelgade sidder tre børn og græder. Deres mor er kommet på sygehuset, og de skal fejre jul helt alene. Men Pippi redder deres jul! Billedbog for 3-6-årige.
Pelle, Bosse og lillebitte Inga er meget kede af det. Det er juleaften, og de er helt alene hjemme uden mad og gaver. Det er faktisk den sørgeligste juleaften, de nogensinde har oplevet. Men pludselig hører de larm udenfor, og op ad trappen kommer Pippi ridende på sin hest. I håret har hun et pyntet juletræ, og hun har mad og gaver med til børnene. Og det bliver en juleaften, de aldrig glemmer. Pippi er som altid i et vældigt humør, og hun sørger for at aftenen bliver en fest med sang og dans og gaver. Bogen er illustreret i samme stil som de kendte Pippi-tegninger af Ingrid Vang Nymann - dog skabt af en grafiker. Farverne er klare og den kendte Pippi-gule farve går igen på mange sider.
En glad julehistorie om Pippi Langstrømpe, der som altid redder triste situationer med sin fandenivoldskhed og sit ukuelige humør. Illustrationerne suger læseren ind i Pippi-universet med det samme - det føles som at komme hjem. Det er første gang historien udgives i bogform, og den er bestemt et bekendtskab værd.
Pippi holder fødselsdagLotte kan nemlig alt - næsten er en anden hyggelig billedbog om Pippi Langstrømpe. Astrid Lindgrens elskede figur, Lotte, redder også julen i Lotte kan nemlig alt - næstenPippi holder fødselsdag er en anden hyggelig billedbog om Pippi Langstrømpe. Astrid Lindgrens elskede figur, Lotte, redder også julen i .