Til indledning noget om klimazoner, planternes opbygning med fotogengivelser af detaljer og de benævnelser, der bruges i bogens hoveddel, noget om formering og levesteder og enbestemmelsesnøgle, der hurtigt leder frem til en begrænset gruppe planter, som man derefter skal efterse i bogens hoveddel. Hoveddelen er en gennemgang af 540 vilde planter fra Nordvesteuropa,herunder Danmark. Hver plante vises i et farvefoto tæt på, og en lille tegning viser planten i hel figur på voksestedet. Små fotos viser detaljer af planten. Artens latinske navn, blomstringstid,højde m.m. vises i nogle rubrikker, der er nemme at få øje på, og i almindelig tekst fortælles om artens udseende, udbredelse og levested. Teksten er nem at overskue, billederne er af sjældentydelig kvalitet, og de små detaljefotos letter forståelsen af den botaniske anatomi. Bogen dækker over et stort geografisk område, hvor der vokser over det dobbelte antal arter. Der beskrives enrække arter, som ikke vokser i Danmark, mensnogle arter, som findes her i landet, må findes i andre floraer, f.eks. M. Skytte Christiansen: Flora i farver, 1984, eller Bo Nylen: Nordens flora,1993.