Bøger / skønlitteratur / romaner

Politikeren


Beskrivelse


Efterforsker George Cross tager sin særlige opklaringsevne i brug, da en kvinde findes dræbt i sit hjem. Var det et fejlslagent indbrud eller blev hun myrdet? Samtidig må Cross opklare et mysterium fra sin fortid, da en særlig person dukker op. For krimilæsere, der holder af anderledes detektiver.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. feb. 2024

af

af

Pia Bechmann

d. 2. feb. 2024

Efterforsker George Cross tager sin særlige opklaringsevne i brug, da en kvinde findes dræbt i sit hjem. Var det et fejlslagent indbrud eller blev hun myrdet? Samtidig må Cross opklare et mysterium fra sin fortid, da en særlig person dukker op. For krimilæsere, der holder af anderledes detektiver.

Fjerde bind i krimiserien om kriminalassistent George Cross ved politiet i Bristol. Cross og kollega Josie Ottley sendes ud til gerningsstedet for drabet på den tidligere politiker og verdenskendte blogger Peggy Frampton. Alt tyder på et fejlslagent indbrud, men jo mere Cross og Ottley graver i sagen, jo mere står det klart, at offeret havde mange fjender. Hun var kendt for sine uforbeholdne meninger på de sociale medier og lokalt for sit engagement i at forhindre et byggeri på havnen. Mens listen over mistænkte vokser, opdager Cross et link til et albansk mafiakartel. Også privat må han opklare et mysterium, da hans mor, der tidligt forlod ham og faren, pludselig dukker op. Måske ligger der mere bag hendes forsvinden, end Cross tidligere har forstået?.

Elegant og underholdende puslespilskrimi, der især bæres frem af karaktererne og opklaringsarbejdet. George Cross har Asperger og er kendt for sin ligefremme fremgangsmåde, deduktion og metode. Britisk krimi for alle fans af unikke detektiver og mordgåder med mange mistænkte.

Stuepigen og Karin Slaugthers serie om Will Trent har på lignende vis en usædvanlig detektiv i hovedrollen.