Bøger / skønlitteratur / roman


Beskrivelse


I slutningen af 1800-tallet bliver den midaldrende mand Jeppe en del af et sjak pramdragere, der skal trække en pram op ad Gudenåen. En rejse, der byder på både smukt vinterlandskab, ukendt land og uforklarlige begivenheder. For læsere af historiske romaner med spor af myter og mystik.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. aug. 2024

af

af

Karina Høyer

d. 30. aug. 2024

I slutningen af 1800-tallet bliver den midaldrende mand Jeppe en del af et sjak pramdragere, der skal trække en pram op ad Gudenåen. En rejse, der byder på både smukt vinterlandskab, ukendt land og uforklarlige begivenheder. For læsere af historiske romaner med spor af myter og mystik.

Da den mystiske københavner Felix Høst hyrer Jeppe og resten af sjakket til opgaven på Gudenåen, er det egentlig for tidligt på året og alt for koldt til sådan en tur. Men betalingen er alt for god til at afslå. Jeppe og resten af holdet tager afsted med prammen, hvor målet er at finde en ukendt forgrening, som både Jeppe og de andre er overbeviste om ikke eksisterer. Men Felix Høst har både penge og stædighed og lover hele holdet en bedre fremtid - så de drager afsted mod det ukendte i det ellers velkendte landskab omkring Randers. For ikke alt er, som det plejer.

En velskrevet og udmærket fortælling om et sjak, deres arbejdsgang og en mystisk rigmand med en opgave. Landskabsbeskrivelserne er smukke, og fortællingen flyder fint. Kombinationen af en historiske fortælling om et erhverv, der havde stor betydning for romanens samtid, blandet sammen med de mytiske elementer fungerer udmærket.

Kan sammenlignes med romaner som Kaptajnen og Ann BarbaraJens og Marie og Jens og Marie, der begge også beskriver livet på landet uden udpræget idylliseringKan sammenlignes med romaner som Kaptajnen og Ann Barbara og , der begge også beskriver livet på landet uden udpræget idyllisering.