lorem ipsum dolor sit amet ...
Tidsskrift
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Sammensæt din søgning
Afgræns yderligere
Musik / rock
Musik (cd), ℗2024
Artiklen er en del af
Artiklerne i handler ofte om
Fra
Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser
...
...
...
...
...
All born screaming
St. Vincent
Musik, Die Schwer zu Twerk
Electric Würms
Caramel
Connan Mockasin
The solution is restless
Joan As Police Woman
Nord Havn
Kalaha
Only god was above us
Vampire Weekend
Tinfoil hat
Popa Chubby
I don't live here anymore
The War on Drugs
Rolling golden holy
Bonny Light Horseman
Lives outgrown
Beth Gibbons
d. 9. feb. 2024
af
af
Anton Løkke Laursen
d. 9. feb. 2024
"Britiske The Last Dinner Party er lunefulde og tragiske, men når stormfulde højder på et debutalbum, der ikke står tilbage for noget som helst. Det er konceptuelt stærk indierock - stort anlagt, og så alligevel tilpas flagrende ... Udtrykket er råt for usødet, med en stringens jeg sjældent har oplevet fra så ungt et band (...) Prelude to Ecstasy lover rigtigt godt for fremtiden".
d. 5. feb. 2024
af
af
Isabel Glasgow
d. 5. feb. 2024
"The Last Dinner Party is total bacchanalia, and you are cordially invited. The dress code: grandiose, heart on your sleeve, a crucifix for good measure. Such was the vision conjured by five students wonderstruck by the London music scene, and as the pandemic put the world on pause, the newly-formed band began building their own. The extravagant and sensual Prelude to Ecstasy is their wine-stained toast to finding beauty in decadence, its cup runneth over with promise".
d. 1. feb. 2024
af
af
Alexis Petridis
d. 1. feb. 2024
"The year's most hyped band totally deliver ... The five-piece ground their Sparks-like tendency towards excess and musical theatre with consistently well-written songs primed for festival singalongs ... 'Prelude to Ecstasy' is a delight, filled with enough ideas to suggest that they'll come up with just as many more the next time around: the Last Dinner Party's confidence may stem less from the hype they've provoked than the fact they know how good they are".
d. 12. feb. 2024
af
af
Emma Thimgren
d. 12. feb. 2024
"Genremæssigt er de svære at sætte i en boks, fordi gruppen plukker friskt fra mange forskellige retninger. Resultatet lander et sted mellem indierock og barokpop ... Det er primært den teatralske levering, der gør musikken så elektrisk. Formmæssigt holder sangene sig til den samme, men effektive, formel, og omkvædene sidder fast allerede efter første lyt ... Det er sjældent, at et nyt band har en så fuldt udviklet lyd så tidligt ... The Last Dinner Party (...) lever op til hypen".
d. 9. feb. 2024
af
af
Anton Løkke Laursen
d. 9. feb. 2024
"Britiske The Last Dinner Party er lunefulde og tragiske, men når stormfulde højder på et debutalbum, der ikke står tilbage for noget som helst. Det er konceptuelt stærk indierock - stort anlagt, og så alligevel tilpas flagrende ... Udtrykket er råt for usødet, med en stringens jeg sjældent har oplevet fra så ungt et band ... Prelude to Ecstasy lover rigtigt godt for fremtiden".
d. 12. feb. 2024
af
af
Emma Thimgren
d. 12. feb. 2024
"Genremæssigt er de svære at sætte i en boks, fordi gruppen plukker friskt fra mange forskellige retninger. Resultatet lander et sted mellem indierock og barokpop ... det er primært den teatralske levering, der gør musikken så elektrisk. Formmæssigt holder sangene sig til den samme, men effektive, formel, og omkvædene sidder fast allerede efter første lyt ... Det er sjældent, at et nyt band har en så fuldt udviklet lyd så tidligt ... The Last Dinner Party (...) lever op til hypen".
d. 1. feb. 2024
af
af
Alexis Petridis
d. 1. feb. 2024
"The year's most hyped band totally deliver ... The five-piece ground their Sparks-like tendency towards excess and musical theatre with consistently well-written songs primed for festival singalongs ... 'Prelude to Ecstasy' is a delight, filled with enough ideas to suggest that they'll come up with just as many more the next time around: the Last Dinner Party's confidence may stem less from the hype they've provoked than the fact they know how good they are".
d. 5. feb. 2024
af
af
Isabel Glasgow
d. 5. feb. 2024
"The Last Dinner Party is total bacchanalia, and you are cordially invited. The dress code: grandiose, heart on your sleeve, a crucifix for good measure. Such was the vision conjured by five students wonderstruck by the London music scene, and as the pandemic put the world on pause, the newly-formed band began building their own. The extravagant and sensual Prelude to Ecstasy is their wine-stained toast to finding beauty in decadence, its cup runneth over with promise".
d. 20. apr. 2024
af
af
Ralf Christensen
d. 20. apr. 2024
"The Last Dinner Partys strålende, smukt forarbejdede og utrolig formfuldendte debutalbum Prelude to Ecstacy ... Vi er i et dramapopværk, der inkorporerer kirkekor og -orgel, men helst strejfer britiske indierock- og rockoperaikoner som Belle and Sebastian, Queen og ABC".
d. 20. apr. 2024
af
af
Ralf Christensen
d. 20. apr. 2024
"The Last Dinner Partys strålende, smukt forarbejdede og utrolig formfuldendte debutalbum Prelude to Ecstacy ... Vi er i et dramapopværk, der inkorporerer kirkekor og -orgel, men helst strejfer britiske indierock- og rockoperaikoner som Belle and Sebastian, Queen og ABC".
d. 10. mar. 2024
af
af
Pernille Jensen (f. 1984)
d. 10. mar. 2024
"The Last Dinner Party har lavet en god debutplade, 'Prelude to Ecstasy', der føles som netop det: et glimrende præludium til noget, der kan blive virkelig godt ... The Last Dinner Party spiller sortrandet barok-pop med rockbandets fræsende guitarer og kålhøgne attitude. Men de gør det med en vidunderlig hekset energi, der sender på nogle frekvenser, som er sjældne i pop- og rockmusik ... Svært at få armene ned over denne debut".
d. 10. mar. 2024
af
af
Pernille Jensen (f. 1984)
d. 10. mar. 2024
"The Last Dinner Party har lavet en god debutplade, 'Prelude to Ecstasy', der føles som netop det: et glimrende præludium til noget, der kan blive virkelig godt ... The Last Dinner Party spiller sortrandet barok-pop med rockbandets fræsende guitarer og kålhøgne attitude. Men de gør det med en vidunderlig hekset energi, der sender på nogle frekvenser, som er sjældne i pop- og rockmusik ... Svært at få armene ned over denne debut".