"Næsten alle numre er præget af Maintz' lyrisk-melodiske tilgang til musikken. Hans spil er besindigt og velovervejet og hans sound er blød, rund og uden effektjageri. Der er noget befriende og tilbagelænet over musikken; det er ikke musikere, som har travlt med at imponere. Det gør de imidlertid med et forunderligt fortroligt sammenspil, så man får indtrykket af en velfungerende og sammentømret trio, der uden at være grænseoverskridende er endnu et bevis på jazzens slidstyrke".