Romanen vil skildre Brian i 9. klasse. Han bor hos sin alenemor, men foretrækker og næsten forguder den tilsyneladende smarte week-end-far. Vi hører desuden om Brians prestigeprægede forholdtil kammeraterne med skiftende oplevelser af accept og modvilje, om den hemmeligholdte forelskelse i Gitte i 10. klasse, om gruppens øllede fester, hvor mandschauvinismen nær resulterer i voldtægt,og meget om drengenes selvoptagethed ved spejlet, og om deres mere eller mindre - mest mindre - realistiske drømme om fremtiden. Alt i alt lidt spredt fægtning, der antyder genkendeligeproblemfelter uden at behandle dem særligt indgående og uden at give forklaringer eller løsningsforslag. - Bogen er skrevet i et lettilgængeligt, replikrigt sprog med kun få beskrivelser, men meden del indre monologer hos flere af personerne. Sproget skurrer lidt ind imellem, og personerne virker ikke altid lige overbevisende i deres reaktioner og forestillinger; dette sammenholdt med detdiffuse handlingsindhold kanvanskeliggøre, at bogen virkelig engagerer de unge læsere, der ellers vil kunne genkende mange træk i skildringerne af de søgende og usikre store drenge. Den kanudlånes til selvlæsning fra 7. klasse.