Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Rasmus Klump og det glemte tog


Beskrivelse


Billedbog. Rasmus Klump og Pingo finder et gammelt, glemt lokomotiv inde i skoven. Lokomotivet vil så gerne ud at køre, og det er lige en opgave for de to venner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2012

af

af

Bo Knudsen

d. 27. sep. 2012

Fire billedbøger for de ca. 3-5-årige. De farvestrålende forsider med Klump og vennerne i aktion sælger sig selv.

Når Per Sanderhage og Henrik Rehr tegner Rasmus Klump, er stregen tæt på originalen. Også historierne i deres billedbøger er tro mod Carla og Vilhelm Hansens velkendte tegneserier. Fulde af pjat og løjer. Mange børns favorit og mange voksnes yndlingsaversion. Her er fire bøger, i hvilke Klump finder et gammelt lokomotiv, der gerne vil ud at køre, lader hønsene ruge æg ud, og kyllingerne tror, han er deres mor, låner en ustyrlig damptromle, og endelig må se sin ven Pildskadden løbe hjemmefra. Bøgerne her kom i 2006 i det lille Pixi-format, men nu fremstår de i mellemstort, kvadratisk format med blankt omslag og kraftigt papir.

Rasmus Klump er helt sig selv, og han er let genkendelig, uanset om vi møder ham i bog, tegneserie, på film, i spil eller på nettet.

Siden 1952 har børn levet sig ind i Rasmus Klump-universet, der er så muntert og så dejligt ukompliceret. Og måske meget dansk? Disse små hyggelige historier i appetitlig indpakning lægger sig fint i forlængelse af traditionen.