Spil / computerspil

Ravenswatch


Beskrivelse


Landet Reverie hærges af monstre og det er kun dig der kan redde det. Spil som én af 9 helte fra klassiske fortællinger og nedkæmp horder af monstre. Roguelike actionspil for unge og voksne.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. dec. 2024

af

af

Finn Christiansen

d. 6. dec. 2024

Roguelike-actionspil, hvor du spiller kendte eventyrfigurer i et mørkt, gotisk univers. For unge og voksne.

Dette spil kombinerer action-RPG og roguelike genrerne. Du kan vælge mellem ni forskellige nyfortolkede helte fra kendte eventyr. Fx Scarlet (Rødhætte), som transformerer sig til varulv om natten, eller Beowulf, der kæmper med en drage ved sin side. Hver helt har unikke angreb og evner, som er inspireret af deres eventyrbaggrund. Spillets gameplay består af udforskning af de tilfældigt genererede baner, indsamling af opgraderinger og så kamp mod masser af eventyrlige monstre. Historien har 3 kapitler, som hver er opdelt i flere faser, 3 dage og 3 nætter, hvor man kan gøre sin helt stærkere, før man endelig møder kapitlets boss. Spillet har co-op for op til fire spillere. Sproget er engelsk.

Ravenswatch imponerer især med en lækker tegnefilmsagtig grafik. Kampsystemet er strategisk og velafbalanceret, og relativ let at sætte sig ind i. Spillets historie er ret tynd og kan gennemføres på få timer, men så kan man starte igen med en ny helt. Selvom heltene er forskellige og banerne er tilfældigt genererede, så opleves spillet en anelse ensformigt i længden. I co-op får spillet langt mere strategisk dybde. Spillet halter dermed lidt på historie og variation, men alt i alt er spillets gameplay og co-op-muligheder alle pengene værd. Sværhedsgraden er høj, som det hører sig til i genren, men kan dog sættes ned, så de fleste i målgruppen kan være med. Fra 15 år. PEGI: 18.

Lignende er Hades.


Bibliotekernes vurdering

d. 6. dec. 2024

af

af

Linus Lønsmann Bergø

d. 6. dec. 2024

Spil som karakterer fra velkendte sagn og folklorer og bekæmp det onde, i dette hack 'n' slash, roguelike for unge og voksne.

Handlingen udspiller sig i landet Reverie, som er blevet invaderet af det onde "The Nightmare". Man starter som én ud af i alt ni spilbare karakterer, som vi kender fra legender og folkesagn, fx Beowulf og Rødhætte. Herfra skal man bekæmpe de mange uhyrer og slå mareridtet tilbage. Alle karakterer har forskellige spillestile og områder hvor de udmærker sig. Spillets baner er alle sammen tilfældigt genererede, og hver bane eksisterer i et tidsbegrænset game-loop, hvor man skal nå at udforske, bekæmpe fjender og finde loot, inden man sættes tilbage til sin base.

Fed idé med at inddrage karakterer vi kender fra gamle eventyr og sagn. Udover det, er der ikke særlig meget narrativ i Ravenswatch. Kampene er hektiske og voldsomme. Hver karakter er mærkbart forskellige i den måde man kontrollerer dem på. Kontrollen er hurtig og responsiv, hvilket gør oplevelsen endnu bedre. Man kan vælge at spille alene, eller co-op op til fire spillere - at spille solo er mest udfordrende. Det altid skiftende banedesign gør, at det er sjovt og spændende gang på gang at gå på udforskning i spillets verden. Grafikken har et tegneserieagtigt udtryk, og det fungerer umiddelbart rigtigt godt. PEGI 18 for grafisk vold og micro-transactions.

Oplagt at nævne Diablo-serien, fx Diablo ImmortalHades (PC), som Ravenswatch er tydeligt inspireret af. Ellers kan man se efter Hades (Xbox Series X) og dets fremragende efterfølger, "Hades 2"Oplagt at nævne Diablo-serien, fx Diablo Immortal (PC), som Ravenswatch er tydeligt inspireret af. Ellers kan man se efter (Xbox Series X) og dets fremragende efterfølger, " 2".


Bibliotekernes vurdering

d. 7. feb. 2025

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 7. feb. 2025

Landet Reverie hærges af monstre og det er kun dig der kan redde det. Spil som én af 9 helte fra klassiske fortællinger og nedkæmp horder af monstre. Roguelike actionspil for unge og voksne.

Spillet er et roguelike actionspil, som foregår i et dystert fantasy-univers. Du skal udforske områder, kæmpe imod fjender og indsamle nyttige genstande. Du har 3 dage (i spillet) til at forbedre dine evner, før du skal kæmpe imod “The Master Nightmare" (en gigantisk, blækspruttelignende boss). Inden da skal du forbedre dine evner ved at besejre fjender og købe opgraderinger. Vælg imellem 9 forskellige helte, som alle er inspireret af karakterer fra kendte eventyr, legender og fortællinger. Der er adgang til 4 helte i starten: Beowulf, Snedronningen, Rottefængeren og Scarlet, som er en slags Rødhætte, der forvandles til en ulv om natten. Spil alene eller op til 4 spillere online. Understøtter crossplay.

Spillet er superflot, eventyrligt og udfordrende. Banerne har isometrisk perspektiv, ligesom fx Diablo-spillene. Hver spilrunde er unik, da banerne genereres tilfældigt. Heltene har hver deres unikke evner, og fjenderne er varierede. Kampsystemet fungerer virkelig godt og er nemt at gå til. Grafikken er superflot, i farverig tegneseriestil. Spillet er meget svært - især når man spiller solo - og man må starte forfra rigtig mange gange. PEGI: 18 samt ikoner for vold og køb i spillet. Kan dog fint spilles fra 15 år.

Lignende spil er Dead cellsCult of the lambHades (Nintendo Switch), Cult of the lamb (Nintendo Switch) og Hades (Playstation 5)Lignende spil er Dead cells (Nintendo Switch), (Nintendo Switch) og Hades (Playstation 5)Lignende spil er Dead cells (Nintendo Switch), Cult of the lamb (Nintendo Switch) og (Playstation 5).