2. bind i sagaen om familien Péniel foregår fra afslutningen af 2. verdenskrig til ca. 1975. Den centrale skikkelse er gamle Péniels barnebarn med tilnavnet Ravgylden Nat. Da han er 8 år dræbes hans bror ved et vådeskud, hans mor bliver vanvittig og også faderen svigter ham, og Ravgylden Nat lever herefter sit liv i had og vrede mod en verden, som svigter og forlader. Hans tilholdssteder bliver øde og forladte miner og nedlagte fabrikslokummer, og hans verdensopfattelse formes af retiradeversenes tvivlsomme poesi. I sin fortvivlede ondskab myrder han på bestialsk vis en ven, som han møder under studietiden i Paris, og mener sig nu omsider og endeligt fortabt. Men romanen udmunder i et udsagn om Guds nåde, som afrunder hele den lange lidelseshistorie om familien Péniel. Kun i tiltroen til Guds nåde og barmhjertighed kan mennesket udholde krigene, lidelserne og vanviddet. Og således slutter en fascinerende, irriterende, særegen og vildt lidenskabelig skildring af menneskers forhold til skæbne og Gud.