Tre måneder efter kampen om militærbasen The Reserve er "Turisten" tilbage i New Orleans. Denne gang skal Turisten overleve mødet med den mystiske "Øksemand". Fra 12 år.
Retribution er andet spil i Saints & Sinners-serien, der foregår i The Walking Dead-universet. Spillet er et virtual reality 1. persons skydespil, hvor man spiller en karakter, kun kendt som "Turisten". På missioner i New Orleans møder Turisten forskellige karakterer, der har brug for hjælp. Men mest af alt møder han zombier, som skal slås ihjel, fx med nye våben som et oversavet jagtgevær eller en motorsav. Turisten samler ting på missionerne, som han kan anvende hjemme i sin base. PS VR er påkrævet for at spille og især på PS5 med VR2, er spillet velfungerende og uhyggeligt, når man i mørket undersøger forladte bygninger, fyldt med zombier. Grafikken er tegneserieagtig og mørk.
Det tager 10 timer at gennemføre spillet og sammenlignet med forgængeren er Chapter 2 mere actionorienteret og mere lineært. Der er et simpelt plot, men det er et veludført og uhyggeligt zombie-inficeret univers at fortabe sig i. Kontrollen fungerer godt og især på PS5, med VR2, er det let at blive revet med og gå i panik når zombier angriber. PS4-versionen har enkelte tekniske fejl, men generelt er de to udgaver ens. På engelsk. PEGI 18.
Spillet kan, som sin forgænger The walking dead - saints & sinners (Playstation 4) fra 2020, sammenlignes med VR-spillet Arizona sunshine.