Rettidig ømhed

"Soulgenrens varme orgler og americanaens kradsede og twangy guitarer [dominerer på Elisabeths] 16. soloalbum. Det vrimler med elskende, der må finde hinandens glødende munde og flakkende hjerter. På numre som den ultrakåde »Hjertet mellem mine ben« er hverdagens markører helt forduftet - der er ingen deadlines, regninger eller indkøbsture ... På den slæbende, bluesballade »Er din lampe tændt?« savner Elisabeth sin elsker og mindes dengang »bidragssatserne gik op og ned«. Hun står og spejder efter et tegn, mens hun »drypper fra altanen på en vissen hyacint« ... Elisabeth rammer ikke altid plet med så stemningsfulde billeder og lydsider. Det overrasker ikke, når orglet skælver under »Hjertet mellem mine ben« eller når et glockenspiel imiterer dalende fnug på »Duften af sne«. Men albummet er fuld af melodier, der omfavner lytteren med deres ligefremme og sprudlende udtryk, og sangerindens dragende, halv-ru klang er intakt. Elisabeth synger om »auguststjerneskud«, »støvedebrombær«og kærlighed så sanseligt, at man bliver nødt til at stoppe op, droppe planerne og paraderne og bare nyde".

Læs anmeldelse

"Elisabeth holder trit med [brormands] vilde kaniner i sin albumåbner "Natten er bare en nat". Den er karakterstærk med Elisabeths halvt syngende, halvt docerende frasering tilsat en åbenhjertighed, der undgår det indladende. Musikken er vitalt rockende - med maskulin snert - og så melodisk perlende, at nummeret afgjort hører til blandt karrierens bedste. Resten af albummet holdes stilrent i en organisk, gammeldags soul/rockklang. Udtrykket er temperamentsfuldt omskifteligt - og det samme gælder det dig og mig-univers, Elisabeth fortsat synger om. Hun har poetisk tæft, men det bliver rigelig digterisk konstrueret og indadvendt, når hun søger at indkredse længsler, passion, begær og forvirring. Så det luner med den skinnende og popsmækre "Glimmerpige", der er udadvendt og humoristisk. Den tilføjer endda livlig dynamik, som virker smittet af Elisabeths ungdomsband Voxpop".

"På sit 16. album og 60 år inde i livet gør Elisabeth regnskabet op: Passion trumfer planlægning. Og sex forsvinder ikke, bare fordi ungdommen løber med opmærksomheden ... De nye sange er indspillet med tre unge aarhusianske musikere, der har indrammet Elisabeths fine melodier af rootsrock fra det hjørne, hvor øm soul møder skramlet blues. Tanken er ikke dårlig. At lade Elisabeths sange om kroppens egne varmblodede veje trække vejret gennem håndholdt rock med både guitarkrøller i skumringen og boblende orgel. Især det sidste virker godt. Men den grovkornede guitarlyd er ofte mere tung end dunkel. Den forhindrer, at den luftige elegance i Elisabeths stemme bliver foldet helt ud ... Elisabeth har stadig en stemme, der let løfter sig, knækker, når den har lyst, og trækker intimitet frem fra det dybe register. Intimitet og erfaringer, man ikke kan planlægge sig til, men kun erhverve sig gennem et liv, der faktisk bliver levet".