Spil / computerspil

RPG maker WITH

Del af RPG maker

Beskrivelse


Her kan du skabe dine egne JRPG-spil, uden at være uddannet spildesigner eller programmør. For børn og unge fra 12 år.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. okt. 2024

af

af

Christian Hundebøl Høj

d. 25. okt. 2024

Har du en spildesigner i maven? Er du til klassiske, japanske rollespil? Så er RPG Maker WITH lige noget for dig. Her kan du lave dine egne JRPG-spil helt fra bunden, enten alene eller i samarbejde med andre online. Fra 12 år.

Som spildesigner skal du selv udforme (eller udvælge) de elementer, der udgør din spilverden, dine karakterer, våben og rustninger og den historie man spiller. Man bruger sin tid som designer på at tegne verdenen og banernes sammenhæng, og så at redigere karakterer, dialog og items samt historiens forløb, og som det sidste at teste sit spil ved hjælp af nogle debug-værktøjer og gennemspilning. Du kan bruge controller og touchskærm til at designe, men også tilslutte USB-mus og keyboard til din Switch dock for at lave fx dialoger nemmere. PEGI: 7 og ikoner for vold og køb i spillet.

For den nysgerrige og tålmodige spiller kan der være mange gode timers underholdning i at nørkle med sine egne JRPG'er, eller måske endda adventurespil, horrorspil og hovedbrudsspil i RPG Maker WITH. Men der er ikke altid nok hjælp at hente i spillets egne tutorials, så man må ofte lidt frustrerende lære ved at prøve sig frem. Og selvom man kan lave spil sammen online, er det ikke alle bidder af spillene man faktisk kan dele.

Spillet er det seneste i den over 30 år lange RPG Maker-serie og en direkte efterfølger til RPG Maker MV WITH-udgaven er en klar forbedring over MV-udgaven, men alle konsoludgaverne er begrænsede ift. RPG Maker på PC, hvor man fx kan tilføje sin egen musik, grafik samt figurerRPG maker MV.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. mar. 2025

af

af

Finn Christiansen

d. 7. mar. 2025

Her kan du skabe dine egne JRPG-spil, uden at være uddannet spildesigner eller programmør. For børn og unge fra 12 år.

RPG Maker WITH er nyeste titel i den over 30 år gamle RPG Maker-serie, der giver spillere mulighed for at skabe egne rollespil, uden avancerede programmer eller færdigheder indenfor programmering. De spil, som du kan lave, er japanske rollespil, i todimensionel retro-stil. Du skal først skabe selve spilverdenen, dvs. lave maps og udvælge de assets (figurer, fjender, monstre, våben og udstyr), som du vil have med i dit spil. Dernæst skal du planlægge de events, som spillets figurer møder, samt skrive spillets historie og dialog. Undervejs kan du teste dit spil via indbyggede værktøjer, eller ved at spille det selv. Man kan få inspiration ved at downloade andre brugeres spil gratis og man kan dele egne projekter online. Sproget er engelsk.

Dette er en blandet fornøjelse. Man har nærmest uendelige muligheder, og hvis ellers man er tilpas kreativ, så er der et stort potentiale for vidunderlige spil, der er lige præcis, som man gerne vil have dem. Men det er en omstændelig affære, som kræver tålmodighed, oceaner af tid, samt førnævnte livsvigtige kreativitet. Læringskurven er meget stejl, for der er ikke meget hjælp at hente i selve programmet. Der kan dog findes guides på Youtube. Målgruppen er fra 12 år. PEGI: 7 og ikoner for vold og in game-køb.

Sammenlignet med tidligere versioner af RPG Maker, kan man her dele assets og ufærdige projekter, hvilket er rigtigt godt.