Bøger / skønlitteratur / digte

Sagde jeg, siger jeg : digte


Beskrivelse


Digte som rummer stærke iagttagelser af tilværelsens realiteter, skruer dem skævt sammen og skaber ny indsigt.

Indhold

Seneste udgave,

Når færgen krænger over -- Min onkel Hector sagde -- Min farfars hus hed Kit -- Er Honeychurch et navn? -- Drengene slår på -- Jeg vender mig om -- Vi skulle skrive første side af en roman -- Med samt min medfødte -- Jeg har kendt bedre dage -- Byens lys på afstand -- Jeg forstår ikke -- Jeg kan ikke -- Den dødssyge -- En skyggefuld plet -- Vi leder efter et sted at sove -- Den drømmeløse -- Hvis du vidste -- Vær klog og snild -- I går skinnede solen -- Atterdag -- Mit syn er blevet så dårligt -- Hun omtaler banegården som en -- Det er spild af -- Usynligheden tog det meste -- Hænderne krøller et brev sammen -- Jeg havde en hånd i søgeren -- Jeg løfter dig op mod lyset -- En mand kommer gående og siger - -- Ensomhed, pine og lyden af jern -- Alle vil tilbage -- På gaden om natten -- Jeg skulle hjælpe -- Fordi - -- Kalder du uglerne nattergale? -- Vor solfugl -- At jeg var ikke en kimære -- G. -- Hendes grådige ansigt -- Hvis du hører noget i nat -- Det er mørkt på loftet, og en kvinde kaster en -- Jeg stirrer på himlen imens de -- Det lille menneske siger - -- Indersiden af mit øjenlåg -- Hænder det ikke for tit efterhånden -- Vi stod ud i krydret sol forleden -- Åhnej, min kære danselærer Rosenkilde -- Jeg kommer lige fra en underlig onkel -- I hans skriftatlas fandt jeg -- Min onkel Hector sagde (- sagde jeg - -- Hvad byggede de her?


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 1999

af

af

Jens Hjøllund

d. 25. mar. 1999

I et af digtene i Pia Juul's nye samling befinder jeget sig i Tivolis luftgynge, hvor de vante perspektiver forskyder sig og bytter om på op og ned: -"ingen vished/ kun et sug i maven." Et tilsvarende sug i maven efterlader PJ hos sin læser. Digtenes slanke søjler af ord udnytter optimalt sprogets rytmiske og musikalske muligheder, hvor erindring, kropslighed og brudstykker af gamle ordsprog og talemåder indgår i nye og overraskende sammenhænge. Der er aldrig langt mellem drøm og mareridt i disse digte, hvor afgrunden og undergangen lurer lige under overfladen, oplevet med lige dele fascination og skræk. Der er i digtene en modig og illusionsløs vilje til at se tilværelsens barske realiteter i øjnene, ikke med melankoli og sentimentalitet som resultat, men snarere med en stædig livsvilje og livshengivelse: "Nu vil jeg bare rejse/ Jeg drømmer ikke mer/ Jeg ved/ om de mange tog/ jeg skal sidde i/ at jeg vil mumle/ "Fortsæt"/ og pille ved sædet/ og tørre duggen af ruden/ for at ku se på det hele/ så længe." I et andet digt i slutningen af bogen skelner PJ mellem øjnene man ser med og blikker der udvider og afdækker det skjulte. Hendes egne digte praktiserer i udpræget grad den sidstnævnte egenskab og gør det på en aldeles original og overbevisende måde.


Berlingske tidende

d. 9. apr. 1999

af

af

Jørgen Johansen

d. 9. apr. 1999


Information

d. 9. apr. 1999

af

af

Erik Skyum-Nielsen

d. 9. apr. 1999


Kristeligt dagblad

d. 9. apr. 1999

af

af

Peter Stein Larsen

d. 9. apr. 1999


Jyllands-posten

d. 9. apr. 1999

af

af

Erik Svendsen

d. 9. apr. 1999


Politiken

d. 9. apr. 1999

af

af

Marie Tetzlaff

d. 9. apr. 1999


Weekendavisen

d. 9. apr. 1999

af

af

Lars Bukdahl

d. 9. apr. 1999


Litteraturmagasinet Standart

Årg. 13, nr. 3 (1999)

af

af

Jørn Erslev Andersen

Årg. 13, nr. 3 (1999)