Første del af Per Kirkebys samlede digte indeholder digtsamlinger fra årene 1966-1986 samt et forord af digteren Asger Schnack. Til læsere med interesse for både lyrik og billedkunst.
Forlaget Bangsbohave genudgiver her alle Per Kirkebys digte i et fyldigt tobindsværk. Bøgerne er lavet i et simpelt tryk med et tyndt sort omslag og de enkelte samlinger inde i bogen indledes også med en sort side. Det står i kontrast til den måde digtene oprindeligt udkom pakket ind i maleri af Kirkeby. Det har været et redaktionelt valg at fokusere udelukkende på lyrikken - et valg blandt flere, der beskrives i et sagligt forord af Asger Schnack. Per Kirkeby (1938-2018) var kunstner indenfor mange forskellige fag - bl.a. fra malerkunst og skulptør til grafik og arkitektur. Han var også lyriker. Digtene handler i overvejende grad om det billedlige og visuelle, og de beskriver ofte lyset, naturen, et billedes komposition eller en del af arbejdsprocessen.
Per Kirkebys "Samlede digte" er en vigtig udgivelse og som forfatterskab et hovedværk indenfor dansk kunst i det hele taget. Man får et indgående kendskab til Kirkebys arbejdsmetode, hans måde at forestille sig værker, lysets indfald og naturens indvirken. I den forstand kan de samlede digte med et lige så rigt udbytte læses som kunstfilosofiske essays.
Metodisk kan Visne bøgeblade rasler uhørt (i Andromeda) minde om.