Morti Vizki forener F.P. Jacs og Simon Grotrians sproglige nydannelser med Michael Strunges intense livsfølelse, men er alligevel helt sin egen fra begyndelse til slutning.
25-året for Morti Vizkis debut med Digtsamling markeres med denne udgivelse af hans samlede digte. I løbet af tyve år, indtil hans tidlige død i efteråret 2004, udfoldede han en rasende produktivitet, der foruden romaner, noveller og dramatik også omfatter tolv digtsamlinger, der vil blive stående som essensen af hans forfatterskab. Læst i kronologisk rækkefølge ser man hvordan energien, det personlige billedsprog, det legende og humoren er til stede lige fra starten. Med en stærk accentuering af kropslighed og ungdommelig livsappetit handler det om at komme/være til sted i krop og sanser, hinsides normativitet og rationalitet: "jeg drikker den boblende vin/jeg fylder bare i mig/og den flyder ned ad mundvigene/begyndelsen til alting/livets vand/eventyrets oprindelse". Senere kommer der en mørkere tone i MV's digte, hvor sanselighed og lyst får følgeskab af smerte og dæmoni: "Tomrummet giver ikke ved dørene" som det hedder i Almanak, der udkom posthumt i 2005.
Foruden MV's allerede tilgængelige digtsamlinger er Samlede digte suppleret med Vej, 2003, der oprindelig udkom som privattryk i samarbejde med billedkunstneren Christian Skeel.
MV's poesi skaber i enestående grad sit eget sproglige og betydningsmæssige univers. Pågående, udfarende og hermetisk, hemmelighedsfuld på samme tid.
