Sangen om landet overalt

Dette er 3. og sidste bind i en fantasy-serie, der henvender sig til børn fra ca. 10 år. Bind 1 Rejsen til landet bag bjergene udkom første gang i 1985. Det uopslidelige tema, kampen mellem det gode og det onde, har en tydeligt kristen undertone. Handlingen udspiller sig i et anonymt, middelalderlignende samfund. Søskendeparret Knøjs og Knampen er stadig hovedpersonerne, men der er ikke gjort meget ud af den psykologiske beskrivelse af dem. De er såre menneskelige typer, der af bekvemmelighedsgrunde "glemmer" deres egentlige opgave, at udbrede det glade budskab om det gode land bag bjergene. Begivenhederne tvinger dem imidlertid til tage kampen op mod ondskaben, personificeret af den onde troldmand. Til sidst sejrer det gode, og belønningen er et nyt hjem i et paradislignende land. Bortset fra de fantasifulde personnavne er sproget flydende og nutidigt og holdt i en fortrolig tone, og forfatteren henvender sig undertiden direkte til læseren i indskudte bemærkninger. Spændingen er moderat, for humoren mildner de voldsomme begivenheder meget. Desuden er læseren ikke et øjeblik i tvivl om, at børnene vil klare det, fordi den gamle vagabond, alias den almægtige kongesøn fra bd. 1, hele tiden er parat med sin magiske hjælp.

Læs hele vurderingen

Sangen om landet overalt er en selvstændig fortsættelse af Slottet uden porte (97/49). Igen er det den alvidende og skjulte fortæller, som griber ind, tolker, forklarer og skifter i tid og rum. En fantasyroman med uforståelige mirakler, gysende spænding samt det sukkersøde og snakkende. Knøjs, Knampen og Bringulum har slået sig ned i Ødemarken i en stenhule. Over dem i Højlandet hersker trampetroldene, og i lavlandet er der den sindsyge konge (en troldmand), som vil herske over alt og alle. Da det begynder at brænde på for børnene, er det den Messias-agtige Tigger, som advarer dem. Ved hjælp af mirakler, trolddom o.m.m. kommer de ind i byen og får historien om kongen, som skal bekæmpes. Det er bogens bedste del. Hvordan befri byen? Vi hører om fangekældre, mirakler (Messias/Tiggeren), hvordan børnene kommer ind på slottet, flugten og den drabelige afslutning. Det hele ender dog i fryd og gammen. Det onde har tabt. Bogen er en udpræget oplæsningsbog, og de 7-8-årige får sig ind imellem nogle grumme gys. Hvad angår det sproglige, så virker stilen ind imellem lidt gammeldags og kunstig. De 12-13-årige hærdede fantasylæsere vil nok lægge bogen fra sig. Her er for megen god vilje.

Læs hele vurderingen