For bibelstærke læsere.
"Se himlens fugle" er indledningen til Mattæus' opfordring om trygt at lægge sin skæbne i Guds hænder. Det er derfor et godt og velkendt billede Arne Sørensen tegner for de bibelstærke læsere, der kan lide en lille daglig dosis lutherske overvejelser. Resten af bogen følger trop. I omkring 30 korte afsnit lader Arne Pedersen iagttagelser af fugle i naturen og den ubarmhjertelige skæbne, der ofte bliver dem til del, danne optakt til et kort andagtslignende causeri omkring et skriftsted. Trods sin ornitologiske vinkel er bogen både sprogligt og indholdsmæssigt placeret i en kristen teologisk sammenhæng.
Andagtsbøger er en genre, hvor behovet for udgivelser synes at overstige efterspørgslen på de fleste biblioteker, og det gælder formodentlig også denne.
Andagtsbog med en anderledes vinkel, men i øvrigt traditionel hvad angår form og indhold.