Japansk rollespil i Mystery Dungeon-serien. Roguelike med Shiren the Wanderer i hovedrollen. Fra 12 år.
Dette roguelike rollespil er en del af den japanske Mystery Dungeon-spilserie, som startede tilbage i 1993. Shiren the Wanderer er en selvstændig gren af serien, som med nærværende titel er oppe på det sjette i rækken. Spillets gameplay er meget lignende de øvrige Shiren-spil, hvor du skal besejre monstre i en række tilfældigt designede baner. Du går på opdagelse i realtime, mens kamp foregår turbaseret. For hvert forsøg på banerne finder man bedre udstyr og optjener xp, som man kan benytte i de følgende forsøg på banerne. Spillet foregår på en lille ø, hvor du og ilderen Koppa, din trofaste følgesvend, skal finde en forsvundet pige og et mystisk uhyre. Når første del af historien er klaret, åbner der sig flere områder på øen og flere grene af historien bliver mulige at vælge. Både gameplay og grafik er opdateret, men stadig i retro-stil, som seriens øvrige spil. Spillet har engelsk tekst. Der er ingen tale.
Alt i alt en meget positiv og vanedannende oplevelse. Roguelike-mekanikken fungerer glimrende, så man langsomt bliver bedre og stærkere, mens man dungeon crawler sig gennem øen. Grafikken er i charmerende pokemon-agtig retro-stil, mens lydsiden mest er blip-lyde og japansk baggrundsmusik. Sværhedsgraden er høj, som i andre roguelike-spil, men aldrig frustrerende. Kan magtes fra 12 år. PEGI: 12.
Lignende er Dead cells - return to Castlevania edition.