Bøger / skønlitteratur / romaner

Shishastra


Beskrivelse


Fantasy. Prinsesse Shihastra er forelsket i prins Dhavid, men før de kan få hinanden, skal de opdage mere om sig selv og deres nærmeste.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 2011

af

af

Camilla Sejerøe

d. 15. sep. 2011

Romantisk udviklingsroman med selvudvikling og prinsessedrøm som tema. Til trivi-læserne.

Marie Frydensberg kommer her med den første del af en serie på 3. Hun har selv malet både for- og bagsideillustration, samt udgivet bogen på forlaget Starshine. Prinsessen Shishastra er bogens hovedperson, hun er ung og smuk og forelsket i Dhavid, der gerne vil have hende, men først skal de meget igennem. Dette giver Shihastra mulighed for at finde ud af mere om sig selv. Bogen er rigt befolket med bipersoner, og der er en personoversigt i starten. Sproget er klichéfyldt og farverigt, og historien er langsom og intetsigende. Der er meget romantik, gråd og intriger, men alt sammen overfladisk. Det, Shihastra finder ud af i sin indre rejse, må siges at være banaliteter.

Her er faktisk tale om en Bollywood film på bog! Enkelte meget romantiske fantasy-romaner minder om denne (fx Tamore Pierce), men de er alligevel mere fantasy, og mindre indre udvikling end denne.

Romantisk trivi-fantasy med en lille udviklingshistorie. Forsiden ser meget hjemmelavet ud, og det er ikke en bog, det falder nemt at formidle, ligesom jeg tvivler på den store efterspørgsel.



Informationer og udgaver