Musik / rock

Sing -


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (6)


All that -

d. 11. sep. 2024

af

af

Erik Jensen (f. 1960)

d. 11. sep. 2024

"Hvis ikke en musikalsk arkæolog og romantisk lydfetichist som Sune Rose Wagner skulle indspillet et album med favoritsange, hvem skulle så? ... The Raveonettes overtager uden tilhøreladende at skulle anstrenge opfindsomheden langt de fleste af numrene og gør dem ubesværet til en del af deres univers, som fundamentalt er baseret på den uskyldige pop fra de tidligere 1960'ere, tilføjet støjende guitarer og mørke undertoner ... På side to angriber Raveonettes fra lidt mere uventede vinkler: Lou Reeds "Venus in Furs", som The Velvet Underground gjorde til en af rockens største klassiker fra seksualitetens overdrev. Her hales det dystre S/M-univers ud af mørket og tages op i dobbeltsengen til fælles leg og inspiration. Det fungerer fremragende. Ligesom endnu en overraskelse, "Return Of The Grievous Angel", som Gram Parson skrev og udødeliggjorde i sin duet med Emmylou Harris. De vokale harmonier mellem Sharin Foo og Wagner er omtrent lige så smukke og ledsages af en perfekt summende fuzz-guitar. Flere besøg på countryens pt så populære prærie efter inspiration, kunne have gjort 'Sing' til en måske mere sprød og spændstig affære".


Gaffa [online]

d. 21. dec. 2024

af

af

Jim Knutsson

d. 21. dec. 2024

"Indie-rock-duoen sætter også tænderne i værker af acts som The Shangri-Las og Buddy Holly. Desværre føles det som om, de har for meget respekt for idolerne, og det eksploderer aldrig i et smukt tæppe af støj på den måde, man gerne vil have i for eksempel fortolkningen af the Shirelles' 'Will you love me tomorrow'. Sangvalgene kunne også have været bedre i enkelte tilfælde".


The arts desk

d. 17. juli 2024

af

af

Ellie Roberts

d. 17. juli 2024

"Indie rock duo the Raveonettes add an ethereal touch to 10 popular songs in their latest album, made up entirely of covers. 'Sing', which features renditions of tracks by Gram Parsons, the Everly Brothers, the Cramps, Buddy Holly, and the Velvet Underground, is a soothing dream pop delight ... The reassuring simplicity of opening track "I Love How You Love Me" continues even into songs with more explicit themes. "Venus In Furs", for example, is sung with the same sweetness as "I love how your eyes close whenever you kiss me", offering a new lens to experience the songs through. They're tied together well by the shoegaze approach to the music, all songs benefitting from an attractive ambiguity because of the soothing style".


The arts desk

d. 17. juli 2024

af

af

Ellie Roberts

d. 17. juli 2024

"Indie rock duo the Raveonettes add an ethereal touch to 10 popular songs in their latest album, made up entirely of covers. 'Sing', which features renditions of tracks by Gram Parsons, the Everly Brothers, the Cramps, Buddy Holly, and the Velvet Underground, is a soothing dream pop delight ... The reassuring simplicity of opening track "I Love How You Love Me" continues even into songs with more explicit themes. "Venus In Furs", for example, is sung with the same sweetness as "I love how your eyes close whenever you kiss me", offering a new lens to experience the songs through. They're tied together well by the shoegaze approach to the music, all songs benefitting from an attractive ambiguity because of the soothing style".


Gaffa [online]

d. 21. dec. 2024

af

af

Jim Knutsson

d. 21. dec. 2024

"Indie-rock-duoen sætter også tænderne i værker af acts som The Shangri-Las og Buddy Holly. Desværre føles det som om, de har for meget respekt for idolerne, og det eksploderer aldrig i et smukt tæppe af støj på den måde, man gerne vil have i for eksempel fortolkningen af the Shirelles' 'Will you love me tomorrow'. Sangvalgene kunne også have været bedre i enkelte tilfælde".


All that -

d. 11. sep. 2024

af

af

Erik Jensen (f. 1960)

d. 11. sep. 2024

"Hvis ikke en musikalsk arkæolog og romantisk lydfetichist som Sune Rose Wagner skulle indspillet et album med favoritsange, hvem skulle så? ... The Raveonettes overtager uden tilhøreladende at skulle anstrenge opfindsomheden langt de fleste af numrene og gør dem ubesværet til en del af deres univers, som fundamentalt er baseret på den uskyldige pop fra de tidligere 1960'ere, tilføjet støjende guitarer og mørke undertoner ... På side to angriber Raveonettes fra lidt mere uventede vinkler: Lou Reeds "Venus in Furs", som The Velvet Underground gjorde til en af rockens største klassiker fra seksualitetens overdrev. Her hales det dystre S/M-univers ud af mørket og tages op i dobbeltsengen til fælles leg og inspiration. Det fungerer fremragende. Ligesom endnu en overraskelse, "Return Of The Grievous Angel", som Gram Parson skrev og udødeliggjorde i sin duet med Emmylou Harris. De vokale harmonier mellem Sharin Foo og Wagner er omtrent lige så smukke og ledsages af en perfekt summende fuzz-guitar. Flere besøg på countryens pt så populære prærie efter inspiration, kunne have gjort 'Sing' til en måske mere sprød og spændstig affære".