Slottet uden porte

Historien er en fortsættelse af Rejsen til landet bag bjergene (1985). Det er på overfladen en traditionel fantasyroman, hvor hovedpersonerne er på en "quest" efter en bestemt lokalitet, som i dette tilfælde er det mystiske Slottet uden porte. Undervejs finder børnene et skrin, der indeholder nogle rekvisitter, som de skaL bruge, når de kommer til slottet. Det er den obligatoriske "opskrift", som har været anvendt i hundredvis af fantasybøger, siden Tolkien skrev Ringenes herre. Hovedpersonerne er søskendeparret Knøjs og Knampen, og på deres farefulde færd møder de adskillige personer, der alle giver deres bidrag til at missionen lykkes. Missionen går ud på, at de skal bringe folk til det forjættede Landet bag bjergene. De er udsendt af den Messias-agtige Tigger, der i virkeligheden er en Kongesøn med stort "K". Dette betyder, at bogen også kan læses som en Messias-myte, og dermed har et budskab. Skrivestilen er ret omstændelig med en del sproglige klicheer og gammeldags sprogbrug men vil alligevel sagtens kunne læses af de 9-12årige. Den skjulte fortæller bryder tit ind med "fortrolige" og indforståede bemærkninger. Der er også i historien nogle sproglige formuleringer, der virker lidt kunstige og anakronistiske. Selvom bogen er andet bind i en serie, kan den sagtens læses separat.

Læs hele vurderingen

Der er tolv år mellem første del Rejsen til landet bag bjergene og denne, men delene kan læses selvstændigt, da et resumé af første del er vævet ind i de første kapitler. Bogen foregår i et typisk fantasyunivers. Der er et kort, så man kan følge 7 årige Knøjs og 10 årige Knampen på deres rejse rundt for at berette, at den sorte Fyrste er død i første bind i kamp med Tiggeren, den magiske Kongesøn fra Landet bag bjergene. Tilbage er dog kampen mod resterne af Fyrstens hær og befrielsen af de fortabte fanger i slottet uden porte. Bogen vil kede hærdede fantasylæsere, men er et udmærket bekendtskab, hvis genren skal introduceres netop for de 7 - 10 årige. De vil ikke selv kunne læse bogen, den skal læses op. Der er passende mængder af magi, uhygge og overnaturlige væsener til, at ingen får søvnløse nætter. Persontegningen er temmelig stereotyp, der sker ingen udvikling på det menneskelige plan hos de involverede parter. Dog afdækkes egoismen og den manglende solidaritet hos de mennesker, der nu er befriet fra Fyrstens åg, ganske fint.

Læs hele vurderingen