Liz og Jess har været veninder, siden de kom i den samme mødregruppe for 10 år siden. I Liz' øjne er Jess den perfekte, selvopofrende og tålmodige mor, men én begivenhed forandrer alt og tvinger Liz til at se ting i øjnene - både om sin veninde og sig selv. For læsere af spændingsromaner.
Da Jess kommer ind på hospitalet, hvor hendes veninde Liz arbejder som børnelæge, med sin baby, forandres de to kvinders liv. Jess' lille pige har fået kraniebrud, og mistanken rettes hurtigt mod Jess. Liz prøver desperat at finde en forklaring, men også hun begynder at blive i tvivl om Jess' evner som mor. Kan hun virkelig have gjort sit eget barn fortræd? Hemmeligheder og løgne dukker langsomt op til overfladen, og Liz plages af en tiltagende tvivl om alt, hvad hun troede, hun vidste.
"Små katastrofer" er først og fremmest en roman om moderskabet og alle de komplekse følelser, der følger med. Bogen behandler et vigtigt tema, og som læser bliver man oprigtigt interesseret i at finde ud af, hvad der er op og ned i hele historien. Der er spænding, men man sidder ikke helt ude på kanten af stolen, og sprogligt er der for mange sætninger, som er for knudret skrevet, hvilket er et forstyrrende element i læsningen.
En anden bog om moderskabet, når det er svært, er Mit arbejdeDobbeltfejl. Læs også Dobbeltfejl for en anden historie om at balancere venskab og moderskab, når tingene ikke går som planlagtEn anden bog om moderskabet, når det er svært, er Mit arbejde. Læs også for en anden historie om at balancere venskab og moderskab, når tingene ikke går som planlagt.