De fleste børn er glade for dyr og vil gerne have deres egne kæledyr. Lenes kæledyr er skildpadden Snøvle, som hun er meget glad for. I bogen fortælles om hvordan hun passer den og har detrart med den. En dag mens hun lader den gå frit i værelset kommer veninden Mette på besøg for at vise Lene sin nye cykel. Pludselig kommer Lene i tanke om, at Snøvle ikke er i kassen. Da hun kommerind, er Snøvle væk. Alle leder overalt efter den, og Lene er meget ked af det. En dag nogen tid efter finder hun Snøvle bag et køkkenskab, hvor den var kommet i klemme, og så er glæden stor igen.Bogen er let at læse, og teksten suppleres med sort/hvide tegninger. Emnet vil også tiltale nye læsere i ca. 2. klasse.